

EXTEND SIZE
Ét stykke tøj, to størrelser


Det er dejligt at se børn vokse, selvom det også kan gøre én en smule vemodig at tænke på, hvor tiden er blevet af. Men længere ben til at komme ud og udforske verden og længere arme til at nå det, man gerne vil have fat i, kan kun være en god ting. Vi har løsninger, der sørger for, at børnetøjet ikke bliver for lille fra den ene dag til den anden, men i stedet holder længere. Kig efter vores Extend Size-funktion, som er skånsom over for både din pengepung og miljøet.


Når du sprætter de røde sømme op, kan du forlænge ben og ærmer, så tøjet vokser en hel størrelse.


De røde sømme til vores Extend Size-funktion er tydeligt markeret på tøjet. Du sprætter blot sømmene op, og vupti, så er ben og ærmer en størrelse længere.


SPAR TID OG PENGE
I stedet for at skulle finde nyt overtøj hvert år kan tøj med vores Extend Size-funktion bruges i længere tid, og det sparer både tid og penge. Med en indbygget ekstra størrelse vokser tøjet med dit barn, så yndlingsjakken kan bruges et år mere. Hvis du skal vælge mellem to størrelser til dit barn, så vælg den mindste og forlæng ben og ærmer. Hvis tøjet er for stort, kan det være besværligt for dit barn at løbe rundt og lege, og så bliver barnet i stedet mindre aktivt og begynder at fryse.
BÆREDYGTIGT FOR MILJØET
Når et stykke tøj får et længere liv og bliver brugt i længere tid, er det det bedste for miljøet. Hvis den første ejer bruger tøjet længere og derefter giver det videre til et mindre barn, når det er vokset fra det, udnytter vi jordens ressourcer bedre. Genbrug kræver hverken nye materialer eller energi til produktion og transport.
REPARÉR OG GIV VIDERE
Vores tøj er slidstærkt og designet til at holde i mange år. Huller og rifter kan repareres med vores reparationslapper, og hvis en fodstrop bliver væk, kan du få nye hos os. Desuden har det meste af vores tøj navnemærker med plads til flere navne, så forældre bliver opmuntret til at give tøjet videre. Den næste ejer kan skrive sit navn og er sikker på at finde det rigtige tøj i børnehaven.

